Togferie i Europa / #3 Et forsøg på at pakke let

Hvis der er noget jeg gør en dyd ud af, så er det at pakke let. Eller, ihvertfald at forsøge at pakke sådan tilstrækkeligt lidt (lyder det en anelse selvmodsigende?). Nå men altså – so what – jeg holder på min selvproklamerede titel som pakkeekspert. Case in point: Da jeg sidste sommer rejste til Bali i et par uger med min gode veninde, spurgte den venlige dame ved bagage check-ind, om vi overhovedet havde husket at pakke noget.. for begge tasker vejede hverisær lige under 6 kilo.

Udfordringen var lidt en anden af denne omgang. For vejrudsigterne har været lidt i øst og vest. Oveni det, så havde vi planlagt en uges solferie – og det giver jo sig selv, at det kræver en del snorkel- og badegrej også.

Nu er vi hjemme fra interrail igen, så min pakkeliste er en smule reflekterende. Ihvertfald, så håber jeg den kan inspirere lidt.

Bøger

Vi (læs: jeg) havde besluttet os for, at dele bøger på rejsen. Egenligt planlagde jeg forinden at læse Stormsøsteren af Lucinda Riley – som jeg ikke tror ville falde i god jord hos min kæreste. Men.. faktisk endte vi med bare at læse hvert vores. Vi endte med at pakke følgende læsestof:

  • De Syv Søstre – Stormsøsteren af Lucinda Riley Læst
  • 1Q84 (bog 1 og 2) af Haruki Murakami Læst
  • Post Office af Charles Bukowski Læst
  • American Psycho af Bret Easton Ellis Halfway
  • Game of Thrones bog ??? (nogen blev lidt for ambitøse…)

Tøj

Det fylder, krøller og skal vaskes. Det kommer til at lugte lidt. Og hvis du ikke gider at vaske, så skal du slæbe på en hel del. Det orker jeg heldigvis godt, så jeg slap afsted med relativt lidt tøj af denne omgang. Jubi!

  • Sokker og undertøj til ca. 7 dage
  • 2 sæt badetøj
  • 6 underdele (3 par shorts (skulle nøjes med 2 par), nederdel (kunne have været foruden), træningsshorts, lange bukser)
  • 8 overdele (4 toppe (skulle nøjes med 3), 1 tshirt, 1 trøje, 1 langærmet tshirt, 1 skjorte)
  • Regnslag (ikke brugt!)
  • Løbesko
  • Birkenstock

Min teori om at jeg ville forelske mig i lidt genbrugstøj viste sig at være korrekt, og jeg købte en nederdel, top og skjorte med hjem.

Alt det andet

  • Rejsehåndklæde (jeg har anskaffet mig dette)
  • Sarong (viste sig at være vidunderlig i couchettevognene i nogle af togene)
  • Bestik i bambus (brugte kun kniven få gange.. overvej en spork til næste gang)
  • Stofposer og net
  • Klean Kanteen drikkedunk (vidunderlig – men vi endte dog med at købe et par plastflasker alligevel. Øv!)
  • Kryds og tværs
  • Rejsedagbog og limstift
  • Medicin og plastre
  • Sæbebar fra Lush
  • Diverse toiletartikler
  • Vaskeklude
  • Snorkelmaske!

Herudover medbragte vi selvfølgelig lidt snacks til livet on the go. Vi fik ordnet madpakke hjemmefra på turen ud. Bolcher er gode. Det er lakridser også.

Inden vi tog afsted lidte jeg efter ocean-safe solcreme. Ved du ikke hvad jeg snakker om? Forbrugerrådet tænk har skrevet en fin lille artikel om hvorfor solcreme kan være skadeligt for havet og dets beboere. Giv den et hurtigt læs – det er vi mange der ville være glade for. Og jeg endte med at købe fra Änglemark. Faktor 30. Alt andet virker circa ligesågodt som et kondom med hul i.

06.25, Split togstation, Kroatien

Og sådan så pakkelisten nogenlunde ud! Min vurdering er at jeg har pakket ca. 10% for meget, men det er heller ikke helt ringe igen. Forhåbenligt kan jeg kigge tilbage på denne liste næste gang at rejsen er lang og lære lidt.

Næste afsnit i mit lille føljeton kommer om ikke så længe igen.

Glædelig sommer!

Læs mere føljeton her:

Del 1: Togferie i Europa – Nu med billet
Del 2: Togferie i Europa – Hvor skal vi hen?

2 thoughts on “Togferie i Europa / #3 Et forsøg på at pakke let”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *